onsdag den 22. juni 2016

Sex ER mere end penetration

Det er vist ingen hemmelighed, at jeg synes Joan Ørting har lavet mange geniale ting. Hun udtaler sig klart og tydeligt om tingene, og forleden tænkte jeg: "Stærkt sagt!" da jeg læste hende beskrive manges sexliv som 'vi onanerer på hinanden' hvor folk i stedet burde dyrke sex med alle dets faser, nuancer og indtryk.

Det må vi kunne gøre MEGET bedre - og jeg kunne ikke sige det bedre. :-)

Mange har tydeligvis brug for at læse min e-bog Kend din kæreste, for så var de blevet lige så glade for, at Joan siger tingene ligeud.

Det er intet under, at vi har mange skilsmisser her i landet, for folk prioriterer ikke deres samliv. Ikke kun det seksuelle, men i allerhøjeste grad også nærværet. Hvis du skal samle to stykker træ, ved de fleste, at der skal bruges lim eller skruer. Søm bliver løse med tiden, medmindre det er 'gode søm' med modhager som kan bide sig fast. Det er præcis det samme, når to mennesker skal forene deres kræfter i et forhold.

Det lyder ikke spor romantisk at sammenligne et forhold med træ, men for en fan af træhuse, er dette et perfekt billede på et godt forhold. Du var jo ikke spor i tvivl om hvorvidt du ville være sammen med din partner, da du først mødte ham eller hende, vel?

Hvad skete der?

Hvorfor skete det?

Fordi du kom til at kede dig? Eller kom din partner til at kede sig?

Vær nu ærlig - både for din egen og din partners skyld!

Tag nu de skridt væk fra vanetænkningen. Se på tingene klart og nøgternt. Få en snak med din partner om tingene, og bliv enige om, at prioritere kærestelivet. Genfind energien og passionen. Det vil ingen af jer fortryde.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar