torsdag den 16. februar 2017

Massage - få hele kroppen med...

Jeg fik pludselig øje på, at massage her på bloggen kun var omtalt i forbindelse med prostitution. Det er en kæmpe fejl, for det er en vigtig ting i et godt forhold. Massage giver nærhed, og massage styrker vores krop.


Massage er faktisk ikke KUN for folk i forhold. Det kan også bruges som selvforkælelse, og du vil opdage nye sider af din egen krop hvis du giver dig selv tid til at afstresse kroppen.

Ja, ja, træk du bare på smilebåndet... :-)

Det er dybeste alvor. Vi mennesker spænder i mange kropsdele, og når folk taler om kedelig sex, så handler meget af det om, at vi ganske enkelt har for travlt til at nyde nærheden i det seksuelle. Vi haster os igennem tingene - og det er en skam.

Når man læser artikler fra sexologer fokuserer mange af dem på teknikker specifikt målrettet at udsætte udløsningen for mandens vedkommende. For tidlig sædafgang er et problem i mange forhold netop fordi mange mænd ikke har kontakt med deres egen krop - HELE kroppen! - som mange kvinder ellers ofte har.

Det ville ændre sig, hvis folk ofrede tiden til at lære deres krop ordentligt at kende. Det er derfor ren win-win for alle parter, når du/I beslutter dig/jer for, at sætte mobilerne på lydløs, og koncentrere jer fuldt ud om denne del af legemet...

Hvorfor er der ikke flere der har opdaget dette?

Sikkert fordi mange ikke taler om emnet. Det er ofte lidt tabubelagt at berøre emnet, fordi man er bange for at såre modparten, der måske er lidt for fokuseret på én kropsdel i stedet for at have helheden med. Og det er IKKE noget der kommer automatisk med alderen. Det kommer med erfaringen, og denne erfaring skal 'krydres' med egne ideer og tanker for at du/I får nye resultater.

Så brug weekenden på at udforske hinanden. I vil ikke fortryde det. Rigtig god fornøjelse, og god weekend til alle læserne. :-)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar