onsdag den 15. marts 2017

Man skal altid tage hensyn til børnene

Billedkilde: http://andersstubkjaer.com
Det burde ikke være nødvendigt at sige, men man skal altid tage hensyn til børnene. Her tænker jeg ikke på fælles børn man har fået, mens man var sammen. Her tænker jeg på, når man er skilt fra den partner man har fået børn sammen med, og skal indgå i en ny relation som enten stedfar eller stedmor i et nyt forhold.


Stedfar eller stedmor lyder så formelt. Man skal ikke overtage en fars eller mors rolle, men derimod eksisterer ordet - og derfor skal man forholde sig til det.

En eksisterende mor eller far kan aldrig erstattes, men i mange nye forhold bliver forældrene egoister. De synes deres valg er kloge, og det kan ende med konflikter. I et konkret tilfælde en god veninde sidder i, har hendes ex-mand fundet sammen med en af sine sønners bedste vens mor - og det har givet problemer i skolen. Den slags dur bare ikke!

Når man har en deleordning, så man har uger både med og uden børn, må man tilpasse og justere sit forhold for at tilgodese alle parter i ligningen...

Man kunne sagtens argumentere for, at børn må lære at tilpasse sig, men det ville være egoistisk, og det er ikke den optimale løsning.

Der findes ingen optimale løsninger som kan sættes på skemaer, men man skal være moden og voksen nok til at turde tage snakken og justere alle bolde, så alle parter får de bedste resultater ud af den virkelighed der opstår.

Vores børn fortjener det bedste her i livet, og engang imellem må vi træde ud af vores komfortzone. Vi skal forholde os til de relationer der opstår med den rette blanding af kommunikation, og hvis børnene ikke kan leve med valgene de voksne tager, må der ændres på byggeklodserne.

Del gerne dine tanker, hvis du kan hjælpe forældre i denne situation. På forhånd tak for din deltagelse.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar