fredag den 16. juni 2017

Del aldrig nøgenbilleder - punktum!

Da jeg her til aften læste MetroXPress' artikel om en kvinde, som brugte en speciel metode til at undgå deling af hendes fotos, tænkte jeg, at der var brug for en bemærkning om sagen. For metoden forhindrer ikke deling - den giver kun mulighed for at finde ud af hvem der har 'lækket' fotoet, men standser ikke selve delingen...


Det er lidt tankevækkende, at vi ikke kan nøjes med søde - og måske endda frække sms'er - som i de gode gamle dage, men nu også deler nøgenfotos. Det skal man lade være med, for det KAN misbruges.

Når først billedet er ude på nettet, så er der intet du kan gøre ved, at det vil spredes som en hvirvelvind. Du kan bruge ugevis på at opspore via Google billedsøg m.v., men du vil aldrig komme til bunds.

Med andre ord: har du været så dum at dele et nøgenbillede med en person der ikke var til at stole på, så må du lære at leve med resultatet.

Man kan sagtens tale om hvad folk BURDE, og hvad de MÅ eller IKKE MÅ, men i en digital verden er det lige så omsonst som at kæmpe mod vinden...

Hvad du til gengæld bør gøre klart fra starten af, er at du ikke gider den slags.

Hvis din kæreste plager, og spørger om du stoler på ham, så kan du jo bare bede om et foto i fuld figur. Så har du da adgang til et foto du bagefter kan spørge hvordan han ville have det med, hvis det blev sendt rundt. :-)

Kan du se pointen?

Det beviser intet at modparten er parat til at vise sig selv. Du bør undlade selv at gøre det medmindre du er helt sikker på jeres forhold er godt - og selv dér skal du passe på.

Find tilbage til de frække beskeder i ALMINDELIGE sms'er. Det kan være yderst pikant, romantisk og lækkert, og udsætter ikke nogen for unødig eksponering hvis et foto skulle forsvinde en dag.

Rigtig god weekend. :-)

PS: Kommentarfeltet bider ikke, så læg en kommentar hvis du har en mening om emnet.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar