onsdag den 4. oktober 2017

Sugardating - knap så rosenrødt som mange tror...

Her til aften havde DR3 en interessant dokumentar med titlen Gina Jaqueline - en sugardaters fortælling. Lad mig fra starten af sige, at jeg ikke har nogen moralske betragtninger om emnet. Folk må naturligvis gøre helt som de har lyst til. Dog var der én ting, der sprang i øjnene under udsendelsen.



Afhængigheden af dyre ting kan være lidt af en luksusfælde for den unge kvinde. Hun går på kompromis med sig selv, fordi det materielle får en særlig plads i relationen. Det er en relation, der alene er styret af lysten til dyre ting - og ligheden med prostitution kan være en udfordring for de fleste.

Jeg ser mange dokumentarer om emnerne, der relaterer til sex, da jeg naturligvis opfatter mig selv som en ganske fordomsfri person. Jeg vil gerne vide noget om mange emner, også fordi jeg mener, at vi som moderne mennesker godt kan have brug for, at være åbne for 'nye ting' i den seksuelle verden.

Det har hidtil fungeret rigtig godt, blandt andet fordi jeg også i dag har et langt mere nuanceret syn på relationer mellem mennesker generelt. Om de har flere kærester, om de er af samme køn, om der er alderforskel. Så længe det er lovlige og frivillige forhold, så blander jeg mig slet ikke. Det er folks private sag.

Dog skinner det igennem i de dokumentarer jeg hidtil har set, på såvel dansk som engelsk, at mange senere i livet fortryder den følelse der kommer i kølvandet på sugardating, og derfor er det værd at tage et køligt syn på emnet før man nogensinde indlader sig på den slags.

Har du feedback eller tanker om emnet - måske selv prøvet det - så skriv en kommentar. Jeg velkommer kommentarer i forsøget på bedre at forstå emnet.

Fortsat god aften herfra. :-)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar