I denne artikel ville jeg jo gerne sige, at der var en julekalender som ville stå klar hele vejen gennem december, men den kommer først til at være klar til 2023...
Ikke desto mindre skal det i denne måneds artikel nævnes, at I kan finde gamle artikler med inspiration på bloggen jeg nævner ovenfor. Juleaften bliver bare mere rolig, når planlægningen starter i god tid.
Vi har en tendens til bare at lade tilfældighederne råde, hvorefter vi har kaos i den sidste uge op til juleaften. Det er absolut uudholdeligt, og jeg kan simpelthen ikke fordrage den side af højtiden. Så er det sagt ligeud. Et er alt det fis med dyre gaver og en kommercialisering, som man for længst burde have standset i et samfund, hvor vi i forvejen køber en masse, vi egentlig ikke har brug for, men at kalde det for en hyggetid, hvis vi ikke gør den hyggelig, hænger bare ikke sammen.
Det behøver ikke koste en snus at hygge sig
Det behøver slet ikke blive ret meget dyrere, hvis man planlægger sine indkøb. Butikkerne laver så mange tilbud, som hvis man holder lidt øje kan købes forud for højtiden - og det kan du spare ganske mange penge ved at være opmærksom på.
Vi bør sende en tanke til dem, der har det svært i den tid vi går ind i
I den tid vi går ind i, synes jeg også vi bliver mindet om de mange familier, som ikke kan få økonomien til at slå til. Politikerne vil gerne fortælle os, at det hele handler om prioriteringer, og det synes jeg - helt upolitisk - er en desavouering af de indlysende problemer som videreførelsen af 225 timers regler m.v. har skabt. Det nytter ikke noget, at alt hvad der ikke lige passer politikerne at få at vide bare skubbes til side. Det er ikke ordentligt over for de mennesker, det her rent faktisk handler om.
Denne artikel er skrevet i starten af september måned, så om vi har haft valg når dette udgives, ved jeg ikke p.t., men ingen kan være i tvivl om, at dansk politik er i opbrud. De forestillinger mange har om, hvem der vil solidariteten er efterhånden svært at få øje på. Særligt når der laves aftaler på kryds og tværs af de politiske skel som slet ikke giver mening.
Dog håber jeg at mine tanker i denne artikel kan inspirere jer til at få en god juletid forude.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar