Jeg var ikke et sekund i tvivl da jeg læste om dette kursus fra websexologen Maj Wismann. Jeg har gennem flere af hendes kurser, hendes bøger og en podcast opstartet gennem corona-lockdown, lært så meget - og jeg er altid vild med at lære nyt.
De forventninger blev til fulde indfriet. Sådan booster du romantikken giver jer værktøjerne til, at kunne sikre, at der ikke går for meget leverpostej og hverdag i relationen. Når du først opdager hvordan du kan booste romantikken, så opdager du også hvorfor mange af de hidtidige handlinger ikke har haft den ønskede effekt.
Blændende formidling - fortid som lærer fornægter sig ikke
En af de vigtige kriterier for gode kurser er i min optik når noget svært gøres rigtig nemt at forstå. Når det så endvidere sker på et område af psykologien man mest har brugt i forhold til marketing i de kredse, hvor jeg har optaget læring, så bliver jeg imponeret. Især fordi meget fra marketingverdenen kan bruges i vores private liv, når vi giver os selv lov til at erkende denne vigtige kobling. Alt hænger sammen hos os mennesker.
Vi lever i en ret speciel tidsalder, hvor de fleste materielt har mere end tidligere generationer - og alligevel er det som om parforholdspleje var swahili for alt for mange par. Vi bruger mange timer på jobbet, på fritid og på alle mulige ting, men når det kommer til det at vække og bevare gnisten, så håber vi, at det kommer af sig selv en dag. Når du først har taget dette kursus, så får du øjnene op for, at græsset ikke er grønnere ovre hos naboen, men derimod der hvor græsset både får vand og sol.
Jeg vil på det kraftigste anbefale dig at få fat på dette kursus, og netop da det i morgen er valentinsdag, så var det måske en rigtig god ide, at lade dette være en ny begyndelse, hvis forholdet har manglet næring. Selv hvis du tænker 'det går da meget godt', så kan alt blive bedre, og det kan du i hvert fald få nøglerne til her.
Læs mere om kurset Sådan booster du romantikken ved at klikke på titlen.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar