Meget terapi slår helt fejl. Vi har nogle venner som netop går til terapi, og i vores ende har den ene part ganske travlt med at brokke sig over forhold i ægteskabet. Det samme gælder muligvis den anden vej, og det stiller et meget alvorligt spørgsmål til denne form for behandling.
Efter min bedste overbevisning at folk bør forsøge at løse deres problem SAMMEN. Hvis ikke dette er muligt kan de søge råd uden for ægteskabet, men bryd aldrig lojaliteten over for din ægtefælle ved at vaske dit beskidte tøj i det offentlige rum. Dels fordi det slider på venskaberne, men også fordi det har den ubehagelige bivirkning at den bagtalte part ikke rigtig kan komme til orde.
Uanset hvor god du er til at præsentere begge sider af en sag, så handler sex om to ting: nærhed OG kærlighed. Det er ikke muligt at få den intensive form for kærlighed hvis sexlivet "kun" opfattes som en pligt, ganske som det dog ganske vel er muligt at opleve hektisk og vild sex som mange - f.eks. efter en julefrokost - misforstår, og tror er et tegn på at de ikke passer sammen i det eksisterende ægteskab.
Hvis terapi skal hjælpe folk skal de være indstillet på at få forholdet til at fungere. Hvis dén grundlæggende egenskab ikke er til stede er forholdet dømt til at mislykkes.
Det vil altsammen blive beskrevet i den e-bog jeg er begyndt at lave rammen til...
PS: Selv når vi søger råd hos hinanden kan enhver tydeligt høre forskel på om rådet søges MENS man elsker sin partner... :-)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar