Midt imellem de to grøfter findes den gyldne middelvej. Der findes de sippede, som mener man ikke taler om sex, og de frigjorte, som knapt kan tale om andet. Der er ingen tvivl om, at det kan være voldsomt irriterende at høre på indlæg om "det frække" hele tiden. Sådan har jeg det i hvert fald med visse stand-up komikere. De tror at ordene "røv" og "penis" skal være over alt for at gøre et show godt, og det er absolut det modsatte der sker.
Tværtimod kan stand-up, hvor antydningens kunst er det fremherskende, være langt mere pikant end den slags snak hvor det hele tiden kun handler om frække ord.
På samme måde er det med sådan en blog som denne. Jeg synes folk skal have svar på de spørgsmål de har, men samtidig skal de også have en chance for at kunne stille spørgsmålene anonymt. Det nærmeste du kan komme dette er, at du kan stille spørgsmål anonymt her på bloggen. Du behøver nemlig ikke udlevere din e-mail for at kunne få dit spørgsmål med.
Men samtidig håber jeg på at alle forstår, at jeg gerne vil have spørgsmål som kan interessere flere. Sådan noget som "hvorfor har jeg pletter på..." hører til hos lægen. Men de mere følelsesladede dele af seksualiteten kan vi sagtens tage os af. De psykiske aspekter (i det omfang jeg selv ved lidt om det). I det omfang jeg ikke ved det hele, så har jeg også en vennekreds, og jeg kan love at svar her på bloggen er noget jeg gerne undersøger flere steder for at give så fyldestgørende et svar som muligt.
Så kom ud af busken hvis der er noget om sex du gerne vil vide mere om. Spørgsmålene er åbne, og du er velkommen til at tale ligeud. På forhånd tak for netop din kommentar. :-)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar