Inspireret af min favorit-passionscoach (og forfatter) Pernille Melsted, var der en ting der sprang mig i øjnene gennem den tid jeg har testet diverse datingsites. Det er en udtalelse flere gør brug af i deres beskrivelser, som ligger et helt forkert fundament for kommende forhold.
Hvad er det dog?
Beskrivelser i stil med denne: "et forhold er jo et kompromis hvor begge parter indgår forlig om det de kan leve med."
Jeg tror jo næsten folk opfatter forhold som politik!!
Det er helt forkert, og hvis du gerne vil have et godt forhold er det vigtigt at turde give plads til hinanden - ikke fordi du skal ofre nogen af 'dine' krav, men ganske enkelt fordi livet gerne skulle blive en lang proces med personlig udvikling, læring og sjove og glade oplevelser.
Din partner interesserer sig måske for en bestemt genre af film. Du vil hellere læse en god bog. Den passionerede kæreste lader sin kæreste gå i biffen for at se den nye Harry Potter mens du selv læser din gode bog. Velvidende at kæresten sprudler af energi ved sin film når han/hun kommer hjem, hvorimod du havde spildt 70 kroner på billetten hvis du var taget med...
Hvis du går på kompromis med dig selv ender du som en brugt karklud...
Det er klart, at nogle vil rynke på næsen over at du siger fra til middage med tante Oda, men hvis nu tante Oda hele tiden provokerer, og du har prøvet den pæne samtale med tanten, hvorfor så fortsætte? Du bliver aldrig gode venner med tante Oda, der er lige så gammeldags og fordomsfuld som 'før krigen.'
Vi skal DEFINERE os selv ved at sige både til og fra de rigtige steder. Din kæreste får intet ud af hvis du 'ikke rigtigt vil sige din mening' (fordi du tror den sårer). Det kunne jo være vedkommende selv var træt af tante Odas humørsvingninger, men bare aldrig havde mødt en person som turde sætte ord på hvad tante Oda gør ved sine omgivelser.
Derfor: slut med at nøjes. Gå efter guldet. Det fortjener både du og din partner. Fortsat god dag. :-)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar