I dagens indlæg "Back to Basics" (som betyder: Tilbage til det fundamentale) vil jeg gerne slå et slag for det intime nærvær med sin kæreste. Jeg behandler emnet i e-bogen "Kend din kæreste" som allerede har motiveret læsere til at komme med ros af teksten.
Jeg er nemlig enig.
I dag er der blevet så meget hurlumhej om spændende sex, hvor alt handler om, at det helst skal foregå i den nyeste gynge med Kama Sutra-teknikker i avancerede stillinger mens der dyrkes meditation og udløsningerne kommer til rette tid kombineret med stemningslys med speciel duft af mandel m.v.
Det helt basale - nærværet, kyssene, hengivelsen m.v. - er altsammen gået en smule fløjten fordi folk nu fokuserer entydigt på orgasmen som helst skal være et springvand i stil med nytårsfyrværkeriet fra Tivoli, hver gang. :-)
Misforstå mig ikke.
Det er fint folk fokuserer på bedre sex. Jeg har selv anmeldt Jakob Olriks bog "MER' og bedre SEX", som jeg varmt anbefaler til dem som synes lagengymnastikken godt kunne savne lidt krydderi.
Men vi må ikke forveksle teknik med hengivenhed til hinanden.
Engang imellem kan det bare være super-idyl at nyde en god gammeldags missionær mens der hviskes kærlige ord, og det bare nydes at være sammen. Vi behøver ikke være det moderne svar på John Holmes hver eneste gang.
Det spændende ligger, som bekendt, i variationen.
Variationen mellem når vi virkelig er liderlige, tændte og fyrige, og så bekræftelsen af, at "ja, du ER sgu god nok præcis som du er."
Det tror jeg godt kunne være vigtigt at slå fast i denne forlængede weekend. Din partner vil takke dig for denne erklæring, og så er det jo Mors Dag i morgen alligevel, så mon ikke dagen skulle starte positivt mens du kan varme et blødkogt æg og servere morgenmaden på sengen for DIN kæreste.
Læs e-bogen "Kend din kæreste", og styrk jeres forhold. Rigtig god weekend. :-)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar