Antydningens kunst

Før internettets popularitet var antydningens kunst noget alle nød. Vi behøvede ikke få stukket diverse kønsdele op i masken i diverse vilde stillinger. Nu om stunder kan du ikke søge på et ord der perifert nærmer sig noget der relaterer til sex uden at reklamerne fyger om ørerne på os.

Et billede som dette er frækt, men ikke pornografisk. Det viser kvindekroppen fra en smuk vinkel og lader folk selv tænke sig til resten. Det er antydningens kunst at kunne præsentere en nøgen kvinde UDEN at det bliver vulgært.

De samme billeder kan findes af mænd for kvindernes nydelse. :-)

Hvad er det vi gerne vil opnå med fotos? Spørger du mig, vil jeg påstå, at mange skandaler kunne undgås hvis folk satte grænser for hvad de ville have taget af fotos.

Hvem har ikke hørt om kvinder som får taget frække fotos, som bagefter lander på internettet fordi manden vil hævne sig? Den slags er ikke alene uanstændigt, men også en sørgelig udvikling, for fotografering handler om tillid. Noget der deles mellem to mennesker for DERES fælles nydelse, og ikke et udstillingsvindue for enten at tjene nogle hurtige penge eller at gøre skade på sin ex.

Her femten år efter den engelske Prinsesse Dianas død burde vi have lært lektien. Paparazzier tog også fotos hun ikke ønskede, og selvom jeg dengang var ung, og da bestemt syntes hun var en smuk kvinde, så har tanken om at de fotos der BLEV offentliggjort også i danske magasiner altid været noget jeg gik hurtigt forbi fordi jeg straks tænkte hvad hun mon selv ville tænke om, at det alene var PENGE der lå til grund for offentliggørelsen.

Anstændighed ligger til grund for antydning, og ethvert billede der ikke er taget med det direkte formål at blive offentliggjort BØR være noget som holdes helt privat.

Hvad er din holdning til fotos? Lad os da snart få en lille mini-debat om emnet. :-)