Jeg så i dag en udsendelse på DR TV - arkivet via mit smart-tv - som hed POV - Transkønnet, hvor man har forsøgt at skildre en person som føler sig som kvinde, men er født i en mandekrop. Jeg vil skynde mig at erkende, at jeg ikke kan sætte mig ind i hans følelser, men jeg er nysgerrig på alle fænomener som er anderledes, fordi jeg fra naturens hånd er blandt de mere rummelige.
En af tingene vi som seere bliver mødt med er nogle af de reaktioner som mænd (læs: drenge) har over for denne person. Nogle af tingene kan godt forbavse én, for hvor er rummeligheden henne? Ét er, at sige fra - hvilket er helt ok, ville jeg også selv - men HVORFOR skal man såre andre?
Hvor er ordene "Tak, men nej tak" blevet af? Vi er alle forskellige. :-)
Nogle misforstår også den måde jeg kan sige: "Den kvinde skulle have lige så meget *** som der er vandrør i Ringsted, Sorø og Slagelse - tilsammen"... Det er 'kun' et udtryk. Ganske som man på andre områder sagtens kan se en person ser supergodt ud, men f.eks. er for ung til ens egen smag.
Folk kan godt have gode kvaliteter som vi burde kunne anerkende, ganske som nogle kan have egenskaber vi bryder os mindre om. Dog synes jeg devisen "kan man ikke lide lugten i bageriet" burde være gældende.
Hvorfor ikke være rummelige nok til at lade andre leve som DE har lyst? Vi behøver ikke være enige med folk, bare fordi vi accepterer denne forskellighed i samfundet.
Hvad tænker du om emnet?
Ingen kommentarer:
Send en kommentar