Jeg tror vi alle kender det, at vi genser et menneske vi håbede vi stadig havde kemi med, og hvor man tænker, at de få misforståelser, som dannede grundlaget for en kortere eller længere pause nok var til at overkomme, hvis bare kemien stadig var som før.
Problemet kan så være, at når vi bagefter har genset personen, så mangler mavefornemmelsen. Den siger faktisk præcis det modsatte af det vores følelsesmæssige side havde forventet...
Sådanne gensyn er gode fordi de lægger låg på fortiden. Samtidig kan de være overraskende fordi vi er tvunget til at lytte til vores mavefornemmelse når først vi har arbejdet med at være mere i sync med det vores inderste jeg fortæller os.
Det lyder komplet vanvittigt for dem, som ikke har prøvet det.
Dog er det vigtigt at være ærlig, for vi kan hurtigt komme til at bruge en masse krudt på noget som aldrig ville give det resultat vi måske gik og håbede på gennem længere tid.
Jeg var i hvert fald glad for at have lyttet efter denne 'indre advarselslampe', og jeg tænkte denne artikel måske også kunne inspirere andre med lignende oplevelser. Man kan godt fortsætte et rigtig godt venskab med pågældende - men man skal i hvert fald være opmærksom på, at holde den helt rigtige kurs for ikke at komme til at overskride dén grænse, man godt selv kan fornemme er bedst at holde fast ved.
Fortsat god sommer herfra. :-)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar