Jeg hørte på et tidspunkt en stand-upper sige disse ord: "Ægteskabet - en skilsmisse der ikke er færdigbehandlet", og selvom mange griner ad denne, så er der alligevel en pointe. Statistikken har nemlig et klart budskab omkring kærligheden...
Kærlighed gør blind, men ægteskabet giver én synet tilbage, siger mange.
Man skal naturligvis altid give kærligheden en chance. Et nyt menneske kan indeholde en helt ny historie, og man skal ikke lade kynismen sejre. Dog kræver det en meget afklaret holdning til at fortid er fortid, så man kan starte fra et nyt udgangspunkt med en ny partner.
Alt for mange lader tidligere sår gå med ned i bagagen, og det dur bare ikke. Så er man sikker på, at nissen flytter med, når man ikke straks standser alt det negative, der kan følge med, når en ny partner bebrejdes noget DU tidligere har oplevet i et andet forhold.
For det KUNNE jo være, der var tale om en helt ny situation. Selvom det naturligvis altid kan anbefales, at være varsom NÅR man ser et faresignal man har mødt før, så er det ikke altid helt det samme der sker, og derfor skal ens løsningsmodel også være en anden.
Hvis det var noget arbedsrelateret kan vi alle forholde os til det. Når en bestemt måde at tapetsere på viser sig, at være uklog, og du lærer et nyt trick, så kan det godt være, at dit første forsøg med at følge rådet ikke lykkes. Men du afviser jo næppe vejledningen og prøver selv, når du derimod bare kunne prøve igen - og det så ville lykkes...
Vi skal være præcis lige så rationelle når vi arbejder med vores personlige relationer. Ikke at det altid er nemt, men det er helt afgort den bedste måde at gøre det på. At erkende hvornår vi kommer ud af balance, og så tage den nødvendige time-out for lige at samle tankerne, og løse udfordringen på den rigtige måde. Det vil I begge få langt mere ud af, end hvis du eller din partner bare giver den gas, og der så bagefter bliver sagt nogle ting, som slet ikke burde være sagt.
Held og lykke med <3 :-="" br="" derude.="">3>
Ingen kommentarer:
Send en kommentar