Vi kender alle til venner eller familie, som har truffet det eneste logiske valg, nemlig at gå fra hinanden. Der er ofte mange forskellige grunde til, at folk har fået nok. Nogle af dem er indlysende. Ingen skal finde sig i vold - hverken fysisk eller psykisk.
Der hvor mange kommer i tvivl er tanken om de kunne gøre mere for forholdet, og det er en skam. Spørgsmålet er bare om det at TVINGE folk til rådgivning er løsningen.
Lovforslaget har antaget flere former undervejs i forhandlingerne. Fra starten var det ALLE, som skulle igennem møllen, og dette til trods for, at vi alle har hørt, at statsforvaltningerne i forvejen var under et massivt arbejdspres. Senere kom tanken om, at det var par med børn, hvor man skulle lave en screening. Fælles for situationerne er, at udefrakommende skal afgøre om den beslutning to voksne mennesker foretager sig er 'den rigtige'...
Den rigtige beslutning må være en afgørelse som dem, der skal leve med hinanden 24/7 må tage.
Det er lidt tankevækkende, at forslaget baserer sig på en antikveret tankegang. Drømmen om den store kærlighed, som holder hele livet er det vi alle fik ind med modermælken mens vi var børn. Det er først i voksenlivet, at vi opdager, at det, som gerne skulle holde hele livet, bestemt ikke altid gør det. Det er en virkelig vi må leve med, og det nytter ikke noget at man umyndiggør folk i deres beslutninger.
På ALLE andre områder vil samfundet gerne have, at folk håndterer egne udfordringer, så hvorfor egentlig dette forsøg på at få staten til at agere barnepige for folk, som godt selv kan afgøre hvad de ønsker?
Lad høre hvad DU tænker - og god Påske herfra. :-)
Læs e-bogen Kend din kæreste så I undgår at små konflikter vokser sig større.
God fornøjelse med læsningen
Ingen kommentarer:
Send en kommentar