I disse dage er antallet af sexpartnere diskuteret på SoMe. Senest fordi en kandidat har meldt ud, at hun havde over 100 sexpartnere på sin erfaringskonto. Nogle er forargede, og en del er kommet med nedladende kommentarer til denne udmelding. Man kan godt undre sig over, hvorfor dette mon er så kontroversielt.
Dette indlæg har ikke direkte noget med analsex at gøre. Det beklager jeg, hvis nogle synes, at det er off-topic, men da det handler om sex, synes jeg ikke det var helt irrelevant, selvom jeg også kunne have valgt at skrive om det på Løst og fast om sex og samliv. Nu skriver jeg om det her, og så håber jeg, at det i det mindste er med til at fortælle jer, kære læsere, at sommerferien er ved at være ovre. Nu begynder der igen at komme indlæg her på bloggen. 🙂
Blandt voksne mennesker burde der ikke være det store problem i at erkende, at man høster erfaring med alderen. Dog er der åbenbart en dobbeltmoralsk standard, når det gælder sex. Hvis en mand har haft mange sexpartnere er han sej, hvis en kvinde har haft det samme, er hun billig. Sådan BURDE det ikke være i 2018, vel? 🙂
Det er simpelthen på tide at blive voksne. Det var et emne, man kunne vælge at forbigå i tavshed. Det havde været et valg. Dog synes jeg, det er udskamningen af andre, der gør, at emnet IKKE bør forbigås. For hvornår slutter dette?
Der er så mange områder, hvor vi opfører os grimt over for hinanden. Så er nogle for fede, andre for tynde, nogle for rige, andre for dovne… Alt sammen fordomme, og folk, der kender mig, ved, at jeg ikke bryder mig om fordomme af nogen art.
Om det er manglende selvtillid der gør, at nogle skal hævde sig ved tilsvininger, eller der ligger andre motiver bag, kan vi kun gisne om. Det burde være noget folk selv overvejede FØR de trykkede på Send eller Udgiv knappen på det konkrete medie.
Man får det ikke bedre ved at få andre til at føle sig dårligere, vel?
No shit Sherlock, som man siger!
Lad os alle omfavne forskellighederne imellem os, og erkende, at vi alle har styrker og svagheder. Nogle har stor erfaring på nogle områder, og mindre erfaring på andre. Nogle er hjælpsomme, andre er mindre hjælpsomme. Men lad os dog for pokker ikke skælde hinanden ud, bare fordi vi ikke er ens på alle områder…
Det ville da blive kedeligt, hvis alle var fuldkommen ens, havde samme type hus (eller lejlighed), anrettede vores haver (hvis vi har en sådan) ens, og drak, spiste og gjorde alt på samme måde.
Rigtig god weekend til alle. 🙂
Ingen kommentarer:
Send en kommentar