Jeg undrer mig, når folk kan blive forargede over en radioudsendelse, hvor en kvindelig journalist laver en reportage fra en swingerklub. Hun deltager selv i aktivitet(er) på stedet, og det er åbenbart lige en tand over hvad sippede mennesker kan klare...
Vi praler ofte af, at vi var det første land til at frigive pornoen, men jeg skal da love for, at det ikke har hjulpet ret meget, når bare lyden af seksuel aktivitet kan forarge. Selv efter man advares om, at man skal slå væk eller slå lyden fra, hvis man har følsomme ører, så VÆLGER folk, at lytte med, for bagefter at brokke sig over, det nu både er dækket på Go' Morgen og Go' Aften Danmark...
Det var lidt sjovt, for en af dem, der blev interviewet stillede faktisk et vigtigt spørgsmål: ville man reagere på samme måde, hvis det var en mand, der havde lavet interviewet, og deltaget i de samme aktiviteter?
Mange er tydeligvis bange for stærke kvinder, som står ved deres seksualitet - og det skal de se at komme over, for det løses ikke ved at svine kvinderne til. Tværtimod skal den slags mennesker se indad. Finde ud af, hvad det trigger hos dem selv. Måske der var tale om en forskrækkelse ved at se egne behov lige i øjnene? Så se at få gjort noget ved det. Tag samtalen med din partner, og vær åben over for hinanden, så I kan optimere lagengymnastikken.
Det er vigtigt, vi alle kommer ind i kampen!
Jeg tror det er på høje tid, at de forargede tager sig en surf-tur på internettet. Se hvor ringe kvaliteten er mange steder, hvor indholdet kan tilgås gratis. Hvis ikke journalister begynder at dække emnet, så vil det fortsat være pornoen, der står alene, når vores unge mennesker begynder at søge viden.
Til dem, der ikke vil indse, deres børn OGSÅ gør det, er der kun ét at sige: vågn dog op til virkeligheden. Man skal have levet i en hule, hvis ikke man er klar over, at alle børn er nysgerrige.
Jeg har selv sagt til mine børn, at de kan spørge om hvad som helst. Ingen sure miner. Det eneste de kan risikere er, at få et nej, men det er ikke sket endnu. Selvom jeg så også måtte erkende, at når et af den slags spørgsmål stilles højlydt mens der handles i den lokale Føtex, så kan man godt ønske sig, at ens børn spurgte i mere private rammer. :-)
Så er det netop man viser sin åbenhed ved ikke at hidse sig op over lokationen, besvare og så glæde sig til, de for hver gang viser en voksende tillid til, at vi voksne kan gøre dem klogere uden fordømmelse eller skam, som vi måske selv har oplevet da vi var mindre, og man var langt mere generte i forhold til at tale åbent om disse emner.
Rigtig god weekend til alle bloggens læsere. :-)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar