Mange vil nok undre sig over titlen på denne artikel, men jeg tror efter læsningen, at mange vil forstå pointen og det jeg gerne vil illustrere med denne sammenligning.
Kvinder er som chokolade
Alle mennesker har prøvet chokolade. Det er et fælles sprog hvor vi alle kender begreberne. Nogle typer kan vi lide, og andre får os straks skræmt væk. Her handler det ikke om at vurdere om du og jeg er enige om de enkelte smagsnuancer, men om at forstå intentionen bag sammenligningerne.
Anthon Bergs marcipanbrød 'gemmer' på noget lækkert inde i midten, under den mørke chokolade, nemlig marcipanen. Andre gemmer på noget bittert, som f.eks. After Eight. Andre har fyldet overalt, som f.eks. Toblerone.
Nogle har specialiseret sig i at integrere kendt slik som fyldet, hvilket vi allerede kender fra Marabous serier med enten lakrids, Daim eller Appelsin krokant.
Her i livet er forholdet med kvinden som rejsen gennem chokoladens univers. De fleste ændrer sig gennem livet, gennem de faser vi alle gennemgår. Nogle er måske det søde marcipanbrød i starten, men udvikler en sur perbermynte-smag under graviditeten, mens andre har kombinationer som ændrer sig i forhold til det med- og modspil de oplever gennem livet.
Mænd er som byggematerialer
Betonen er sat fra starten af, skal bores i med en borhammer, mens murstenen er stabil, men hurtigt bliver 'kold' helt som andre sten hvis ikke der bruges isolering. Gasbetonen er billig, og krakelerer under de 'forkerte' forhold. Træet kan males, og fornys i takt med, at du plejer dit træhus.
Nogle mænd har medfødte tendenser (også kaldet genetikken) som styrkes gennem opværksten, og i nogle tilfælde ender nogle mænd med at være stædige og genstridige som betonen. De kloge iblandt os vil, ligesom træ, forme sig i takt med at det vedligeholdes - 'får Gori' som man siger...
Byggematerialet kan ikke stå elene. Der skal isoleres, ud fra geografisk beliggenhed, og der skal formes i henhold til de boligmæssige behov du har. Sådan er det også gennem livet. Behovene ændrer sig. Den stærke egenskab er gavnlig under nogle omstændigheder, mens træets omstillingsevne er nødvendige i andre situationer.
Konklusionen - om med- og modspil
Livet forandres konstant. Smag ændrer sig gennem hele livet. Hvad du synes bedst om i chokoladens og byggematerialernes verden er kun et lille billede af hvad der tænder dig.
Men har du tænkt over hvor dårlige vi nogle gange er til at udtrykke vore forventninger. Når vi møder vores partner vækkes amorinerne, og vi glemmer tit at tjekke hvordan en potentiel partner tænker om forskellige ting. Vi forventer nærmest, at vi pr. automatik justerer os - for alt er jo muligt i kærlighedens univers.
Det er en af de primære årsager til vi mislykkes i kærlighedens univers. Vi glemmer at tage de alvorlige samtaler, også selvom vi knapt kan holde fingrene fra hinanden. Dermed er det faktisk vores biologi som får frit spil, selvom det burde være fornuften der også kom ind i billedet, så der sammen kan dannes nogle strategier for det forhold man er i gang med at skabe.
Tænk lidt over det. Har du fundet ud af noget om dig selv og/eller din partner efter læsningen? Del det i din kommentar, og vær med til at inspirere andre.
Held og lykke med kærligheden. :-)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar