Jeg kom i dag til at tænke på en ting som kun ganske få mennesker sætter ord på nu til dags. Dating for ældre. Når en ægtefælle går bort, så opstår der et vakuum, og også på et tidspunkt en lyst til at engagere sig med et nyt menneske. For en del kan erkendelsen i sig selv være svær, og derfor kom jeg til at tænke på en vigtig ting for dem som skal ud i datingens univers.
Forvent ikke en ny kæreste er som din kone/mand var
Uanset hvem du møder vil han/hun have oplevet en del her i livet, og måske allerede været single mens du stadig var gift. Din partner valgte måske at følge en del af DINE interesser, mens du - når du skal være ærlig over for dig selv - vist ikke gav tilbage... Det vil ændre sig når du møder en ny livspartner. Hvis ikke der er gensidige interesser vil det hurtigt synes som om I ikke har nogen fælles interesser, og så er det allerede dér på kollissionskurs.
Taler du stadig om din afdøde partner?
Det er naturligt en ny partner gerne vil vide lidt om din afdøde ægtefælle. Men hvis du hele tiden 'sammenligner', 'tænker på', taler og oplever ting i det gamle perspektiv, så er du ganske enkelt ikke klar. Du vil såre et nyt menneske ved at have ubehandlede ting, og bør måske afklare processen først. Både for din egen men også en potentiel ny partners skyld.
Lær at sætte ord på tingene
Der er, som du allerede kan se, flere ting der har ændret sig siden du var 'på kødmarkedet' sidst. Erkend det, og lær af det.
Hvis din nye tilværelse skal blive noget positivt, dynamisk og fremadrettet, så lær at få sat ord på tingene. Når du tænker på noget I ikke lige har fundet fælles holdning til, så lær at sætte gode ord på det. Brug energien på at SKABE noget varmt og positivt i stedet for at glemme fokus ved at forsøge at overse problemet.
Held og lykke med datingen. :-)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar