Kilde for foto: http://sudomasochist.com/
|
Jeg har de seneste år arbejdet en del med relationer mellem mennesker. Jeg har venner som er homoseksuelle, og lever fint med den præference. Om folk er født med denne lyst, eller den er tillært af miljø m.v. interesserer mig ikke. Jeg ser mennesker - mennesker jeg kan lære noget af, på mange måder.
Jeg har lært at værdsætte begreber som dynamiske relationer, åbne forhold, og flere andre begreber. Det har åbnet et nyt univers i rummeligheden, at kunne relatere sig fordomsfrit til alle samlivsformer - inden for lovens rammer, naturligvis.
Det eneste jeg bare ikke forstår er, hvordan smerte kan være forbundet med nydelsen i sex. Jeg bryder mig ikke om at brænde mig på et lasagnefad når dette skal ud af ovnen, og jeg siger også slemme gloser, som bestemt ikke er at finde i Nudansk ordbog, når hammeren rammer forkert over fingrene.
Jeg kan godt relatere til et kærligt klap i rumpetten når ens kæreste skulle forbi én i døren til badeværelset, eller gensynsglæde på den milde facon. Men jeg relaterer bestemt ikke sex med smerte.
Samtidig er jeg også nysgerrig nok til at skrive om det her på bloggen, for måske var der én derude, som kunne forklare det. I så fald er en sober kommentar velkommen, for jeg vil gerne kunne sætte mig ind i hvad det er, som får folk til at sætte en relation mellem at herske/blive domineret og så det at nyde sex.
Den dag vi holder op med at være nysgerrige i forhold til at lære at forstå det, vi ikke forstår, er dagen, hvor vi holder op med at turde lære nye ting om hinanden... :-)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar