Vi trives i parforholdet - men sexlivet halter bagefter
Online hedder artiklen: Får du nok? Så mange danskere er utilfredse med deres sexliv
Det er jo to forskellige overskrifter...
Ved læsning af artiklen springer det straks i øjnene, at parterapeuten Martin Østergaard og sexologen Jakob Olrik har to vidt forskellige syn på dette emne.
Jeg vil helt klart anbefale alle, at huske, at et godt forhold naturligvis også burde give jer lyst til hinanden. For dem af jer, som har læst min e-bog Kend din kæreste er dette ikke nogen overraskelse.
Påstanden fra Martin Østergaard om hvor nemt det er at afbryde et forhold er lidt i modstrid med det faktum, at mange ikke tager konsekvensen og standser forholdet fordi de enten vil tabe en formue på salget af det fælles hus, eller fordi de frygter en konflikt ved at offentliggøre, at de ønsker at standse forholdet.
Mange mænd er så bange for reaktionen, at de ikke tager diskussionen, hvorimod kvinder ofte er mere reaktionære, og når de har fået nok, så tager flere konsekvensen.
Hvad er statistikkerne på dette? Kig dig omkring blandt jeres venner. Du vil se klare tendenser i dén retning. Da jeg fik nok, var det ikke et spørgsmål om forholdet skulle slutte. Det måtte slutte, både hvad angår tidligere ægteskab, men også et senere forhold, fordi kommunikationen ikke var i orden. Jeg nægter at nøjes, og enten et sexløst ægteskab eller spydigheder fra ens partner er bare IKKE vejen frem.
Mange mænd er knap så direkte, og de betaler prisen i et psykisk fængsel fordi de ikke tør tage konsekvensen. Ligesom kvinder, der lever i et dårligt forhold, må træffe et valg, så må mænd gøre det samme. Man kan snakke sig til meget, men hvis ens partner vender tilbage til dårlige vaner, og ikke vil kæmpe i samme retning, så er der kun én vej.
Lyst skabes via tiltrækning, og netop her er Jakob Olriks tip om også at komme til at savne hinanden genialt, for engang imellem skal folk gøre status. Hvis I har brug for en pause, så tag endelig en pause hvor den ene flytter i sommerhus, mens den anden er hjemme. Så kan man se om man kan genfinde musikken, eller forholdet bare ikke fungerer.
Alle den slags tips - og løsninger til at blive bedre kærester - kan du finde i e-bogen Kend din kæreste, som jeg varmt anbefaler så I aldrig kommer i den gruppe hvor man har 'glemt' at holde gnisten ved lige. Prisen for e-bogen er langt billigere end terapitimer, så hvorfor ikke læse e-bogen? Du vil ikke fortryde det... :-)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar