fredag den 6. januar 2017

Forpligtelsen til at opføre sig ordentligt - også EFTER et brud

Det kan i rigtig mange tilfælde være ganske svært for folk der har været i forhold, at tale sammen når først der er sket et brud. Det ender meget ofte med, at den ene part er tilfreds, og den anden er eddikesur. Det gælder begge køn. Det er mere reglen end undtagelsen, at en part bliver fuldkommen uudholdelig i sin bitterhed over det gik galt. Er det måden vi BURDE reagere på?


Lad det være sagt med det samme: mennesket er det mest irrationelle dyr på planeten?

Hvis to dyr ikke kan enes vælger de enten at slås om territoriet, eller også forlader de området frivilligt. Mennesket har, selvom det har en fantastisk kapacitet til at TÆNKE, vist sig at være netop ude af stand til både at tænke og forholde sig rationelt når først surheden kommer ind i systemet.

Vi mennesker er så pokkers irrationelle i mange sammenhænge.

Nogle skjuler det bedre end andre. Men set udefra er det så tydeligt, hvilket mange af de tv-programmer der omhandler skilsmisser og forhold også peger på.

Fortvivl ikke - der findes gode brud
Det bør dog også nævnes, at der findes det vi kunne kalde gode brud. De tilfælde hvor man fra starten af har aftalt spillereglerne, og vigtigst af alt, at man også skal kunne tale sammen hvis man går fra hinanden, er så pokkers gode samtaler at tage.

Ikke at det er nemt at tage denne diskussion, for vi har ofte travlt med at komme i gang med at nyde hinanden som mennesker. Helt som magneter går i 'clinch' med det samme når nord- og sydpol mødes, således er det også med mand og kvinde når kemien er helt på plads. :-)

Til gengæld er der så også den hage ved det gode brud, at man godt er klar over, hvad der ville ske hvis man tog på en ferie sammen. Det ville ende i forsoningssex på ingen tid - og derfor skal man nok afholde sig fra det, medmindre man igen gentager sin aftale om at kunne tale sammen, for naturen har sin energi, og den kan være endog ganske stærk...

Kærlighed er en svær størrelse, men jo mere rationelt vi forholder os til den, jo bedre kan vi håndtere de udfordringer livet giver os alle.

Har du en kommentar om emnet, så bider kommentarfeltet ikke. :-)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar