torsdag den 7. december 2017

Nedbryd tabuer - vold i parforhold

Lad det være sagt med det samme: vold hører ikke hjemme i noget forhold. Vi møder alt for mange sager i medierne, hvor den ene part har det skidt med at anmelde vold, og det bør der sættes en klar stopper for. Der er ikke nogen, der fortjener 'én på kassen' - og dette UANSET årsagen!


Det kan være meget skyldbetonet for en del mennesker at indse, men det må vi have gjort op med. Hvis ikke man kan tale ordentligt, voksent og modent sammen, så er det på tide at gå fra hinanden.

Man skal ALDRIG ty til vold. Der er simpelthen ingen undskyldning for handlingen, og uanset om du er kvinde eller mand, der udsættes for enten psykisk eller fysisk vold, så skal du sikre både din egen og evt. børns sikkerhed ved at standse forholdet.

Der findes utallige undskyldninger, rangerende lige fra 'problemer med at styre sit temperament' til 'jeg var beruset' og uanset hvilken af disse forklaringer, så SKAL der tages action på det.

Politiet oplever ofte, at kvinder trækker anmeldelsen tilbage efter afhøring, fordi de får ondt af manden og vil give forholdet en ekstra chance. Det er én blandt flere grunde til, at den slags ikke bliver taget alvorligt - og det dur ikke.

Mange skjuler volden for både venner og familie, og det er den helt forkerte kurs. Der skal tages hånd om det allerede fra første voldshandling, og det skal anmeldes og stoppes.

Man kan håbe, at kulturen skifter, efterhånden som vi alle lærer vores børn om dette emne, men der er stadig et efterslæb af folk, som tror, at det er helt normalt, og derfor ikke får skredet til handling.

Vær med til at sprede budskabet ved at linke til denne artikel så alle kan blive hjulpet ud af den slags forhold. Der er lokale tiltag i de enkelte kommuner for folk, der udsættes for den slags, og man skal ikke acceptere dette fra ens partner.

God weekend til alle.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar