søndag den 11. november 2018

Sådan undgår du de samme skænderier - smid nissen ud!

Man siger, at nissen flytter med, når vi starter nye forhold. Det viser sig desværre ofte, at vi mennesker gentager de samme fejl gennem livet, og når vi er ærlige over for os selv, så må vi bare erkende, at der skal nye boller på suppen, hvis forholdet skal blive bedre.


Det er vigtigt at se på egne mønstre, når man skal finde løsninger på, hvorfor konflikter eskalerer. Nogle gange er det ting, vi selv har oplevet, mens vi var børn, som vi tager med os ind i voksenlivet. Andre gange er det sågar mobberi i skoletiden, som virker som trykknapper, som får os til at reagere ganske irrationelt i et forhold med en livspartner.

Uanset om du er mand eller kvinde, ung eller gammel, tyk eller tynd, høj eller lav, så er der grundregler du bør følge, hvis du gerne vil undgå den samme type skænderier.

Du skal starte med at lytte før du taler. Det burde være en selvfølge, men det er det bestemt ikke. Mange skænderier starter, fordi vi MISFORSTÅR det, der bliver sagt. Det kan du undgå, hvis du virkelig er nærværende når du er sammen med familien. Hop væk fra mobilen, når din mand eller hustru taler med dig!

Når du taler, så skal du altid huske, at det er din livspartner du taler med. Du SKAL naturligvis altid være ærlig, men der er MANGE måder, vi kan være ærlige på. Det handler ikke kun om svaret på spørgsmålet: "Ser min r*v stor ud i disse bukser?" Det handler nemlig også om, at vise hinanden både det hensyn og den fornødne respekt, at den måde du taler med og til andre er den måde, du forventer, at de taler med og til dig.

Du skal lære at stille krav til dine omgivelser. Når noget er ved at eskalere, så tag det længe før, det bliver til et skænderi. :-)

Faktisk burde ALLE par engang imellem tale både sødt og seriøst med hinanden, og sørge for, at modparten VÉD hvor de har hinanden. Du må gerne selv tage initiativet til at sige: "Kære skat, onsdag er ungerne til sport. Lad os dele en flaske vin, og lad os tale sammen." Første gang vil vedkommende tro, at der er en bombe på vej, og her er det vigtigt at forsikre din partner om, at du bare ønsker at tage en positiv temperatur på jeres forhold. En god voksensnak.

Det skulle meget gerne blive en sund ting, at I løbende får talt mere sammen, og du vil inden for ganske få gange opdage, at I begge vil synes rigtig godt om, at kunne tale sammen en time eller to UDEN internet, uden Facebook eller andre forstyrrende elementer.

Når jeg har talt med folk om deres forhold, så har de ofte bare den overfladiske "Det går fint!" Det lugter langt væk af, at det rager den slags mennesker en papand - og det er rigtig synd. Det BURDE være noget af det mest positive, når vi virkelig mener, vi har det godt med den person vi lever sammen med.

Tag initiativet, og hvis du har brug for hjælp til parforholdet, så kan min e-bog Kend din kæreste også hjælpe som inspiration. I vil ikke fortryde, at I investerer tiden i jeres forhold. Tværtimod så vil det ofte vise sig, at være den bedste investering - og den kommer flerfoldigt igen, når I genopdager hvorfor I faldt for hinanden. Giv kærligheden en chance, og smid nissen ud. Jo før jo bedre!

2 kommentarer:

  1. Hej,

    Tak for en fin blog - den har jeg aldrig set før, så det er jo altid spændende at læse lidt om parforhold og kærlighed - noget jeg også selv brænder for.
    Ligepræcis dette indelæg omkring hvordan nisse flytter med, er virkeligt godt beskrevet.

    Jeg faldt over denne blog som forklarer lidt om hvordan man kan styrke parforholdet - det kan du læse mere om her: https://www.iparterapi.dk/2017/09/22/6-mest-almindelige-ting-giver-konflikter-parforholdet/

    Tak for en god blog!

    SvarSlet
  2. Hej Marianne
    Tak for din kommentar. Det glæder mig du kunne lide artiklen, og jeg håber også du finder andre gode ting på bloggen. Fortsat god læselyst :-)

    SvarSlet