De fleste vil anerkende, at kærlighed ikke kender nogen grænser. Det er faktisk blevet en langt større udfordring for danskere i dag, for vi har ikke længere de samme rettigheder som før, hvis vi vil udleve denne kærlighed her i landet. Den faste og såkaldte 'fair' udlændingepolitik rammer helt skævt.
Politikerne ved det, men der er ikke flertal for at ændre det...
Sådan er populismen, og når dansk politik siden 2001 har været regeret af folk med empatiske evner, der er lige så små som odds for at en Kærgården kommer uskadt gennem jordens centrum, ja, så er der ikke meget at gøre.
Det skaber et brain-drain for samfundet, for de mennesker, som VIL være sammen, kan i stedet vælge at flytte til udlandet. Det er så næppe heller nogen statshemmelighed, at der rundt omkring på planeten findes mange lande, hvor det er BILLIGERE at leve, og hvor temperaturerne er bedre (i hvert fald om vinteren), vel? :-)
Denne artikel skrives, fordi jeg mener vi bør gøre opmærksom på problemet. Det er klart, at politikerne næppe lytter MELLEM valgene, men det forhindrer os ikke i at debattere problemet, så alle er velforberedte når næste valg kommer. Vi må og skal gøre op med uretfærdighederne, for vi er i gang med en voldsom omkalfatring af samfundet, hvor solidariteten er ved at forsvinde mellem os.
Er det så noget under, hvis kærligheden også har trange kår i sådan et samfund?
God sommer herfra. :-)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar