Der er en ting, mange har svært ved at forholde sig til: det med at andre vælger at leve anderledes end, det de selv gør, kan vække store følelser. Derfor er jeg vild med Go' Morgen Danmark på TV2, som lejlighedsvis har små interviews med om parforhold.
Her til morgen var det COLA-forholdet, hvor to mennesker danner par, men ikke bor sammen.
Helt konkret var det en mand og kvinde, som havde to børn, som rent faktisk VAR nået til skilsmissen, men som ikke kunne leve uden hinanden. De valgte dog at revidere flere ting, og derfor boede de med knap syv minutters cykeltur mellem hinanden.
Det er sg* ærlighed, der vil noget!
At man TØR stå ved, at man er tiltrukket af hinanden, men at der hurtigt går hverdag og sure sokker i den, og man bare ikke gider hinanden på dén måde.
Det tager jeg virkelig hatten af for, for der er ALT for MANGE, der pynter på tingene, for at få det til at virke udadtil, som om alt er fryd og gammen, mens de indadtil har det som hund og kat med hinanden.
Det kan jeg rigtig godt lide, at høre mere om, fordi det udfordrer normalen, som de fleste af os forbinder med parforholdet.
Altså ikke kun mig som person, for jeg er blevet udfordret før, men jeg tænker også på jer, kære læsere, for jeg deler løbende disse forskellige ting, fordi jeg tror det også kan inspirere jer. Hvis ikke det gør, kan man surfe videre, men jeg mener faktisk vi bliver stærkere som mennesker - og dermed som partnere - når vi TØR stå ved både de ting, der VIRKER, men også de ting, der bare IKKE DUR...
Det er så dejligt livsbekræftende, at man nu til dags kan skabe de rammer, der matcher både en selv, men også virker som en endnu større harmoni for HELE familien - og det synes jeg vi bør hylde i det 21. århundrede. Tingene behøver ikke være som de var på vores oldeforældres tid, vel?
Hvad var dine tanker, da du så interviewet?
Fortsat god aften herfra.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar