Podcasten Sammen med Maj Wismann indeholder over 80 coronalives med fokus på parforhold, og kan varmt anbefales, hvis du gerne vil have mere viden om det gode langtidsholdbare parforhold. Faste læsere vil huske, at jeg i slutningen af sidste år nævnte hendes bog, Kærlige råd fra en ven, som jeg anmeldte ovre på min blog med boganmeldelser.
Disse podcasts har alle dage indeholdt en hel del guldkorn for alle, der gerne vil arbejde på, at forbedre deres parforhold. Du kan finde hendes lives på Youtube herfra: https://www.youtube.com/user/majwismann, og du kan også finde dem ved at søge efter titlen inde i din iTunes, eller hvor du ellers foretrækker at lytte til podcasts...
Hvis du gerne vil opleve disse lives mens de optages, så har de været afholdt kl. 13 på hverdage på Majs Instagram-profil - og under selve lockdown også i weekenden. Det er altid hyggeligt, og der foregår mange dage en livlig debat mellem de mange, der lytter med på disse live-sessioner.
Nu tager Maj snart på sommerferie sammen med familien, og den har hun dælme fortjent, for der er gjort et kæmpe arbejde med nu snart 50 timers live optagelser, samtidig med aktiviteter i forbindelse med sønnen Emils deltagelse i årets X-factor m.v. Så har man fortjent at holde lidt fri. :-)
Men fritid og sommerferie betyder så også, at du kan nå at komme a jour, hvis du ikke har fulgt med i disse Insta-lives før nu.
God sommer til alle. Nu har du lidt inspiration til løbeturen eller flyrejsen på din egen sommerferie. :-)
Der er nu udkommet 92 af disse Instagram-lives. De kan alle ses online på Youtube, og der er rigtig meget guf for alle, der gerne vil have tips til parforholdet.
SvarSlet