- Husk hvorfor I faldt for hinanden
- Fokusér på det gode - også i gråvejr
- Husk hinanden - selv når der er børn
- Hjælp hinanden
- Hold ferier både sammen, og alene
Husk hvorfor I faldt for hinanden
Du har sikkert allerede hørt om visualisering. Visualisering er kunsten at se noget for sig, især for at bringe sig i en særlig stemning. Det kan både handle om at tænke på noget positivt eller noget negativt. I denne situation skal du tænke positivt, for der var vel gode grunde til, at I faldt for hinanden.
Hvad var det, der tiltrak jer til hinanden? Var det blikket i øjnene? Var det noget specielt der blev sagt? Var det jeres første kys?
Tænk tilbage på det, og brug det som din daglige opkvikker til jeres forhold.
Fokusér på det gode - også i gråvejr
Det er en meget vigtig nøgle til et godt forhold, at man også er i stand til at tælle til 10, og tænke på det gode selv når krisen kradser, eller der opstår udfordringer i ens forhold. Rigtig mange par ender i en blindgyde, fordi de tager arbejdet med hjem eller på anden måde begynder at køre i en ond spiral.
Hvis du bruger det du tænkte på under det første punkt i den slags situationer, så hjælper det ganske meget på jeres evne til at tale bedre sammen.
Husk hinanden - selv når der er børn
En faktor mange par glemmer er voksentid. Ikke bare når børnene er lagt i seng om aftenen, men også i forhold til det at nyde hinanden. Smid børnene hjem til svigermekanikken en dag engang imellem - gerne på skift, så børnene får mulighed for at nyde begge sider af familien - og hyg jer. Tag ud og spis en god frokost, nyd et glas vin, eller hvad I nu foretrækker at gøre sammen.
Få talt med hinanden i dybden, så I hele tiden er synkroniseret - både i forhold til hvad der måske driller jer på jobbet, men også bare gode ideer til hvordan I kan støtte hinanden bedre. Det er den slags voksensnakke, der kan styrke forholdet så ganske utroligt, og som så få par får husket sig selv på at tage med hinanden. Når først det er glemt, er det meget svært at komme tilbage til en fornuftig gensidig forståelse.
Hjælp hinanden
Når der opstår en krise, så vær altid hinandens stærkeste støtter. Det duer ikke, hvis den ene af jer forsøger at køre på frihjul, og det er vigtigt, at I hele tiden viser hinanden, at I sætter hinanden først i jeres liv.
Alt for mange glemmer dette, og det giver problemer, for din partner vil blive skuffet når du glemmer denne vigtige prioritering i jeres liv som par.
Hold ferier både sammen, og alene
Konklusion - læs e-bogen Kend din kæreste
Hvis du har fået blod på tanden i forhold til at styrke jeres forhold, så vil jeg klart anbefale jer, at læse den e-bog jeg har skrevet om emnet, som hedder Kend din kæreste. Den kan give jer mange nye ideer til parforholdet, og kan varmt anbefales uanset hvor længe I har kendt hinanden. Hvis du er single, kan den også hjælpe dig med at komme godt fra start i dit næste parforhold.
Rigtig god fornøjelse med kærligheden. :-)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar