Debatten om hvad man kan tillade sig i forhold til andre er kommet rigtigt i vælten efter en fodboldspiller har forelsket sig i en kollegas kone. Der er lidt diskussion om hvem der var på vej ud eller ind af forholdet, og hvornår. Det lader vi ligge. Vi vil tage et overordnet blik på den mulige konflikt, og jeg vil komme med et bud på hvad vi kan tillade os i forhold til andre...
Man siger, som bekendt, at alle kneb gælder i krig og kærlighed, og der er noget om snakken. Når to voksne mennesker er i samme rum, så er der to muligheder. Enten er der gnist, eller også er der ikke.
Tidligere kunne man definere nogle macho regler, som at man ikke måtte forelske sig i en andens kvinde, men i dag kan det lige så vel være kvinden som flirter med manden, og derved indleder noget vi for år tilbage ville have defineret som 'forbudt'...
Ingen kan være hinandens ejendom, og slaveriet er for længst dødt.
Som mand er det ofte forbundet med ens selvtillid at kunne tilfredsstille sin kvinde, og netop derfor har nogle mænd svært ved at give slip, hvis kvinden går fra et forhold. For nogle kræver det års bearbejdning af situationen før de egentlig kommer videre.
Selv til trods for dette er der mange mænd som omvendt gør præcis det samme over for deres kvinde, og det kunne i sig selv være et kæmpe emne at tage fat på, for hvorfor behandler vi andre anderledes, end vi selv ønsker at blive behandlet? Hvis du er i et dårligt forhold, så tag samtalen! Vær voksen! Så blev dét sagt, og afklaret.
Det er klart, at moralen tilsiger, at man ikke ville gå efter en kammerats kæreste. Hvis venskabet er vigtigt, vil dette ikke være en farbar vej, men det ville det til gengæld være, hvis du i forvejen havde været mand nok til at gøre din kammerat/veninde opmærksom på han/hun ikke behandlede sin kæreste ordentligt.
Når der skal to til tango må man bare erkende, at to velvillige voksne kan træffe egne valg, og det burde alle andre egentlig blande sig helt udenom. Det er kun bitterhed, der gør, at den ene part pludselig alarmerer sine omgivelser om 'hvor dumt et svin den anden er' - og dét burde folk ganske enkelt holde sig for gode til. Det gavner ingens karma at man for det første ikke kan kontrollere egne følelser, og inderst inde ved vedkommende jo godt, den sikkert har været gal længe. Vedkommende har bare ikke taget tyren ved hornene.
I præcis den slags konflikter kan jeg kun gentage, at det ikke var sket, hvis folk havde læst min e-bog Kend din kæreste.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar