Ja, jeg ved godt, det er en overraskende titel på en artikel på denne blog. Dog mener jeg, det er vigtigt, at få nævnt en meget vigtig pointe med. Du kender sikkert selv de typer - mænd og kvinder er ret ens her - som gentagne gange kommer ud for de samme udfordringer i deres forhold.
Jeg var lidt inde på det i den tidligere artikel med titlen "Nyt forhold? Undgå at nissen flytter med", men der er faktisk en vigtig ting jeg ikke fik med dengang. Den får du nu.
Det er nemlig helt klart, at vi ikke skal bære gammel bagage ind i et nyt forhold. En ny partner fortjener en ny begyndelse. Gamle tvivlssituationer skal ikke - uden grund - ind i et nyt forhold, medmindre din partner giver dig grund til at betvivle vedkommende.
Og her kommer den vigtige pointe: når vi glemmer, at sætte grænser tidligt i et forhold, tillader vi partneren at gentage noget vi ikke bryder os om.
Tro mig. Det er langt nemmere at få sin partner til at tørre væggen i brusekabinen når det er en vane fra starten af. Når du selv er et godt eksempel, og selv lever op til de krav du stiller til dine omgivelser.
Hvis du venter, får du en kommentar i stil med: "Det har du da aldrig før sagt!", hvorimod det naturligvis er fuldkommen fair, hvis I helt fra starten af har et ærligt forhold, hvor I kan tale om alting på en pæn måde.
Det er ikke sikkert I undgår alle skænderier, for der skal nok dukke noget op, I ikke kan forudse, men det hjælper ufatteligt på den gensidige kærlighed, at man kan tale om alt UDEN at komme op i det røde felt. Når vi mennesker bevarer den form for klar dialog med hinanden bevares det rationelle, og man får sat ord på sine tanker.
"Hvorfor fa'en ka' du dog ikke ramme vasketøjskurver med de sk*de sokker" virker ikke nær så godt som: "Det er da kedeligt, at sokkerne har fået vinger, din lille frækkert"... :-P
Du kender selv varianterne. Dem behøver vi vist ikke gentage, vel?
Når vi selv ALTID sender en sms når/hvis vi bliver forsinkede, skaber vi gode vaner, hvorimod det er en kilde til intens frustration for ens partner, hvis man ikke kan regne med de tidsrammer man selv har aftalt.
I et godt forhold bliver en partner naturligt bekymret for der KUNNE være sket én noget - hvorimod det til sidst ender med "Hvorfor i alverden kan man ikke give besked", når man blæser på at skrive den søde besked.
Det handler om gensidig respekt - og man skal ikke finde sig i grænseoverskridende adfærd, for så vælger man selv at lade sig ydmyge. Det hører ikke med i et godt og kærlighedsfyldt forhold - og jo før man får snakket om det, så man kan forandre det, jo bedre.
Fortsat godt forår til alle. :-)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar