De fleste har nok set TV2-serien Landmand søger kærlighed, og jeg har tidligere behandlet emnet i en artikel om swingerklubber her på bloggen. Nu hvor det er et par år siden, tænkte jeg, at der var nogle supplerende ting at sige om programmet.
Hold da fest hvor er nogle af dem altså bare romantiske analfabeter. Lige så dygtige de er til at passe deres landbrug, lige så lidt ved enkelte af dem om romantik...
Det er faktisk HELT VILDT!
Det minder lidt om DR-serien Gift ved første blik - nogle gange har man lyst til at kaste noget billigt og tungt efter de mandlige deltagere. :-)
Nogle gange får de altså bare sagt noget på måder, der får mig til at tænke: "Hvad sker der lige der?"
I flere af tilfældene rammer nemesis dem også lige i masken. Der er jo flere af deltagerne, som senere har fundet en kvinde, de tidligere har afvist - og det er glædeligt for dem. Misforstå mig endelig ikke. Jeg under gerne folk, de kan finde sammen igen selv efter en misforståelse.
Men hold da ferie hvor skal man nogle gange tælle til ti, når man ser denne udsendelse. :-)
Jeg vil ikke udlevere individer her på bloggen, men tænker, at flere blandt læserne har det på samme måde. Kommentarfeltet bider ikke, hvis du har tanker om TV2-serien Landmand søger kærlighed.
Mit bedste råd til kommende deltagere: tag jer sammen, kære landmænd. Det er fair nok, I ikke er øvede i datingens univers, men vis dog i det mindste, at I er glade for de kvinder, der skriver til jer. Selvom kærligheden kan være en svær størrelse, når der er kamera på, så fortjener alle at blive taget alvorligt. Grib chancen mens du kan - der er ingen garanti for, at et godt tilbud melder sig to gange, vel?
Fortsat god aften til alle bloggens læsere. :-)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar