Nu hvor vi starter på årets fjerde måned, så melder der sig en meget vigtig tanke: det er snart sommer. Med sommer følger en sommerferie, og det er jeres chance for, at rykke tættere sammen, både som familie, men bestemt også som par.
Der er gode muligheder for, at bruge februar-temaets ideer til gode bøger om parforholdet, du/I måske gerne vil læse sammen på den ferie, I vælger. På ferien er der et tidspunkt, hvor børnene er lagt i seng, og det er for mange par nemmere, at få de lange snakke, når I ikke forstyrres af børnenes kald efter enten mor eller far... :-)
Legoland eller charterferie?
Alle er forskellige. Nogle foretrækker sydens sol, og andre kan godt lide en kombination af fx camping, og så et par dage på luksushotel. Uanset hvad der matcher jeres ønsker, så er det nu I kan lave den store brainstorm. Hvis I er i god tid kan I nå, at finde ud af, hvad I egentlig har RIGTIG MEGET lyst til.
Det er jo ingen hemmelighed, at feriemulighederne har været generet af corona. Det er måske nu I kan finde ind til lige det, der kan gøre en sommerferie rigtig sjov igen.
En god ferie behøver ikke blive dyr
Kvaliteten af en ferie afhænger bestemt ikke af prisen. Hvis man har et mindre budget, kan selv små overraskelser udvirke mirakler. Et lille rustikt sommerhus kan være fuldkommen lige så godt som det fem-stjernede sommerhus med sauna og swimmingpool. Det er JER, der kan gøre hele forskellen.
Jeg er selv typen, der prioriterer oplevelserne. Det være sig et godt restaurantbesøg eller museet der befinder sig i den niche, der interesserer særligt meget. Da vi for en del år siden var i Frankrig, oplevede vi et museum med biler, som befandt sig i en lade. Det var et rent tilfælde, at vi lige kørte dén vej, og opdagede museet, og drengene var super glade for oplevelsen...
I ved hvad der virker bedst for jer, og I ønskes rigtig god fornøjelse med planlægningen af jeres sommerferie. :-)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar